D. 25. januar 2000 fik Ulrick Moos bragt en kronik i Information omkring National Agenda 21. Han følger i dette indlæg kronikken op med en kommentar i anledningen af at Erhvervsministeriet / Regeringen har udgivet oplægget "En ny strategi for Danmarks erhvervspolitik" (Regeringens erhvervsstrategi .dk21 - En ny strategi for Danmarks erhvervspolitik er regeringens erhvervspolitiske strategi for de kommende år. Strategien lægger rammerne for, hvordan Danmark skal tackle udfordringerne fra den globale videnøkonomi uden at sætte de fundamentale værdier over styr. Grundlaget for strategien er regeringens ønske om et holdbart samfund, hvor vækst i materiel velstand ikke er det eneste mål, men hvor der lægges afgørende vægt på social balance og et godt miljø).



Det holdbare samfund

Af Jørn Ulrick Moos, e-mail: Jorn.Ulrick.Moos@teknologisk.dk

ons 1. marts 2000

I min kronik i Information den 25. januar i år reflekterede jeg over de mulige temamæssige afgrænsninger af regeringens bebudede nationale plan for bæredygtig udvikling; ville man stramt holde sig til natur og miljø, eller ville man brede sig ud til også at dække socio-økonomisk bæredygtighed, dvs tage udgangspunkt i den vide definition af begrebet bæredygtighed? Den
tidligt valgte henlæggelse af ressortansvaret for den nationale bæredygtighedsplan til Miljø- og Energiministeriet kunne dengang tyde i retning af en snæver og mere traditionel afgrænsning.

Efter regeringens offentliggørelse den 28. februar af oplægget ".dk21 - En ny strategi for Danmarks erhvervspolitik" (fra Erhvervsministeriet - kan findes på http://www.em.dk) er vi måske lidt klogere.
Her introducerer regeringen - gennem en ministergruppe med deltagelse også af Miljø- og Energiministeren - terminologien "det holdbare samfund". Herved forstås "et samfund, hvor goder og byrder er rimeligt fordelt, og som tager sig af dem, der har brug for hjælp; hvor der tages hensyn til sundhed og sikkerhed og til miljøet, så det bliver muligt at efterlade et godt miljø til fremtidige generationer; og hvor der vises respekt for det enkelte menneskes integritet og naturens sårbarhed."

Med dette udgangspunkt udvikles herefter en erhvervsstrategi, der som væsentlige elementer fremhæver og specificerer virksomhedernes miljømæssige og sociale ansvar.

Der er efter de valgte formuleringer ikke tvivl om at den nye term "holdbar" betydningsmæssigt er identisk med termen "bæredygtig". Hvorfor så overhovedet introducere termen "holdbar"?

Et nærliggende svar er, at den indarbejdede term "bæredygtig" af de fleste forbindes snævert med miljømæssige problemstillinger, og at regeringen derfor har følt behov for en terminologi, der kan kommunikeres bredt ud uden på forhånd at være handicappet af et for ensidigt miljørettet betydningsindhold.

Med denne verbale opsplitning kan regeringen under overskriften "bæredygtig" udvikling lade Miljø- og Energiministeriet gå i gang med de øvelser, der er adviseret i den seneste Natur- og Miljøpolitiske redegørelse fra august 1999 (kap.36), samtidig med at man i et bredere ministerielt regi arbejder med "holdbar" udvikling - for så måske til sidst at strikke elementerne sammen til den nationale plan for bæredygtig udvikling, som er lovet FN i 2002.

En sådan model giver regeringen en betydelig fleksibilitet i arbejdet, men kan samtidig medføre flimmerproblemer i forhold til den interesserede offentlighed, der gerne vil involveres i udformningen af en national bæredygtighedsplan; hvem har bolden? Hvor skal man henvende sig med sine synspunkter?

Da civilsamfundets brede involvering i tilblivelsesprocessen af en national Agenda 21 er en uomgængelig forudsætning for at slutproduktet kan påberåbe sig blodsfællesskab med Rio-deklarationen, må flimmer ubetinget minimeres. Det kunne fx ske ved at regeringen opretter en fælles kommunikationskanal i form af hjemmeside og nyhedsbrev for nationale Agenda 21-aktiviteter, uanset om det konkrete regi er bæredygtighed eller holdbarhed, og uanset hvilket ministerium der i den konkrete sammenhæng sidder for bordenden.

Hvis min antagelse om baggrunden for den verbale nydannelse er korrekt, tør man - efter at regeringen med erhvervsudspillet omsider har fundet sine ben - forvente et snarligt udspil fra Miljø- og Energiministeriet. Her har man ligget underdrejet i sagen i næsten et halv år, til trods for at ministeriet allerede i efteråret 1999 officielt fik tillagt rollen som tovholder i forbindelse med udformningen af den nationale plan for bæredygtig udvikling.