På
vej mod den danske nationale Agenda 21
I august 1999 udgave Miljø- og Energiministeriet sin ‘Natur- og Miljøpolitiske redegørelse 1999’. En bogsværvægter på 664 sider med fire hoveddele om ‘Rammer for natur- og miljøpolitikken’, ‘Natur- og miljøpolitikken i forhold til omgivelserne’, ‘Natur- og miljøpolitikken i forhold til sektorer’ og ‘Tværgående temaer i natur- og miljøpolitikken’. I sidstnævnte del er der et kapitel 36 med titlen ‘Bæredygtig udvikling’. Dette kapitel omhandler Danmarks nationale Agenda 21-strategi.
Øko-net bringer her et resume fra kapitel 36 - som en slags optakt til de næste to års Agenda 21-arbejde, et arbejde som Øko-net’s seminar og årsmøde i januar 2000 tager hul på med et folkeligt Agenda 21-møde. Samtidig er resumeet en kronologisk gennemgang af hele Agenda 21-udviklingen fra Rio til i dag, på vej mod år 2002.
Fra Rio-konferencen i 1992
til Rio+10 i år 2002
Det var Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der førte til at FN afholdt en global Konference om Miljø og Udvikling (UNCED) i 1992 i Rio de Janeiro. Resultatet af konferencen var Rio-deklarationen indeholdende en række principper for bæredygtig udvikling, samt Agenda 21 - en global dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede.
FN nedsatte en kommission for Bæredygtig Udvikling (CSD), der koordinerer og overvåger implementeringen af Agenda 21. I 1997, fem år efter Rio-konferencen, afholdt FN en særlig generalforsamling (Rio+5) om miljø og udvikling (UNGASS). Her blev verdens statsledere enige om rammerne for den fortsatte gennemførelse af Agenda 21. Konklusionen på UNGASS var alamerende: “selvom der er sket fremskridt på en række delområder, er klodens tilstand forværret siden 1992, og man er ikke kommet nærmere en løsning af de presserende globale udviklings- og fattigdomsproblemer”.
Ved Rio+5 mødet, der blev afholdt i New York, blev medlemslandene opfordret til senest i 2002 at udarbejde nationale strategier for bæredygtig udvikling.
Hovedkonklusionen fra UNGASS var: “at en bæredygtig udvikling kun kan realiseres gennem en videreførelse og styrkelse af indsatsen i alle lande, og at Agenda 21 fortsat er udgangspunktet for den nationale og internationale indsats for en bæredygtig udvikling”.
Der er nu to år til den næste særlige FN generalforsamling eller Rio+10 mødet.
Inden da skal Danmark også have udfærdiget en national Agenda 21.
Det officielle Agenda 21- arbejde i Danmark siden 1992
Siden 1994 har Miljø- og Energiministeriet ført en kampagne sammen med Kommunernes Landsforening og Amtstrådsforeningen om
lokal
Agenda 21 - henvendt til amter og kommuner. I efteråret 1997 pålagde Folketinget
regeringen at udarbejde et lovforslag, der skulle gøre det obligatorisk
for kommuner og amter at udarbejde lokale Agenda 21-redegørelser. Dette
blev fremsat men bortfaldt pga folketingsvalget i marts 1998.
Lovforslaget er dog netop blevet genfremsat og har været i 1. behandling. Arbejdet omkring lovforslaget er foretaget af et udvalg, der er nedsat til fornyelse af kommuneplanlægningen, og som også ser på hvordan regler om lokal Agenda 21-redegørelser kan udformes i planloven.
Brede og folkelige Agenda 21-dage
Som led i regeringens Agenda 21-indsats skal der afholdes Agenda 21-dage med deltagelse af relevante aktører fra myndighedssiden, erhvervslivet, forskningen, institutioner, NGO’er og andre interesserede. Det første møde blev afholdt i januar 1999, men et lignende møde i efteråret 1999 er blevet udsat.
I UNGASS-dokumentet understreges det: “at alle samfundssektorer bør inddrages i at skabe og virkeliggøre den nationale strategi for bæredygtig udvikling med sigte på:
1. At den nationale strategi bygger på bidrag og ansvarlighed fra alle interesserede parter, og at bl.a. kræfterne bag lokale Agenda 21-aktiviteter og andre lokale bæredygtighedsinitiativer opfordres til aktiv medvirken.
2. At strategien bygger på en integreret tilgang, hvor sociale, økonomiske og miljømæssige mål sammentænkes,...”.
I Regeringens ‘Natur- og Miljøpolitiske redegørelse 1999’ slås det fast, at det er regeringens opgave at tage initiativ til udformningen af en national strategi for bæredygtig udvikling, og at regeringen er indstillet på at stå i spidsen for et sådant initiativ.
Statsministeren i spidsen eller ej?
Hvem skal stå i spidsen for den danske nationale bæredygtighedsstrategi / nationale Agenda 21? Fra græsrodsside / NGO- niveau har man ytret at det burde være statsministeren. Da det jo netop er en overordnet national bæredygtighedsstrategi, der ikke kun skal tage udgangspunkt i miljøforhold, men også i de sociale og økonomiske forhold. Men måske er den sag afgjort, i hvert fald svarede statsminister Poul Nyrup Rasmussen for nylig på spørgsmål stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 10. november 1999. Bl.a. fik han følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 118: Vil statsministeren arbejde for, at det bliver obligatorisk for alle ministerier at udarbejde en strategi for bæredygtig udvikling, således at alle ministerier får ansvar for at kortlægge og begrænse sektorens ressource- og miljøbelastning?
Svar på pørgsmål nr. 118: Der henvises til svar på spørgsmål 111-114 vedrørende den samlede, nationale strategi for en bæredygtig udvikling.
Af de fire svar har vi valgt at bringe nr. 114 (red.):
Spørgsmål nr. 114: Vil statsministeren personligt sætte sig i spidsen for arbejdet med den nationale plan for bæredygtig udvikling? Hvordan vil arbejdet blive koordineret på regeringsplan.
Svar på spørgsmål 114: Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på, hvilken form den samlede strategi skal have og hvorledes udarbejdelsen under ledelse af miljø- og energiministeren konkret skal finde sted. Det er dog klart, at regeringen ville lægge op til en bred folkelig debat om strategien og inddrage brede grupper i diskussionen. Regeringen vil søge en bred opbakning til den samlede strategi bl.a. gennem en drøftelse i Folketinget.
I august 1999 udgave Miljø- og Energiministeriet sin ‘Natur- og Miljøpolitiske redegørelse 1999’. En bogsværvægter på 664 sider med fire hoveddele om ‘Rammer for natur- og miljøpolitikken’, ‘Natur- og miljøpolitikken i forhold til omgivelserne’, ‘Natur- og miljøpolitikken i forhold til sektorer’ og ‘Tværgående temaer i natur- og miljøpolitikken’. I sidstnævnte del er der et kapitel 36 med titlen ‘Bæredygtig udvikling’. Dette kapitel omhandler Danmarks nationale Agenda 21-strategi.
Øko-net bringer her et resume fra kapitel 36 - som en slags optakt til de næste to års Agenda 21-arbejde, et arbejde som Øko-net’s seminar og årsmøde i januar 2000 tager hul på med et folkeligt Agenda 21-møde. Samtidig er resumeet en kronologisk gennemgang af hele Agenda 21-udviklingen fra Rio til i dag, på vej mod år 2002.
Fra Rio-konferencen i 1992
til Rio+10 i år 2002
Det var Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der førte til at FN afholdt en global Konference om Miljø og Udvikling (UNCED) i 1992 i Rio de Janeiro. Resultatet af konferencen var Rio-deklarationen indeholdende en række principper for bæredygtig udvikling, samt Agenda 21 - en global dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede.
FN nedsatte en kommission for Bæredygtig Udvikling (CSD), der koordinerer og overvåger implementeringen af Agenda 21. I 1997, fem år efter Rio-konferencen, afholdt FN en særlig generalforsamling (Rio+5) om miljø og udvikling (UNGASS). Her blev verdens statsledere enige om rammerne for den fortsatte gennemførelse af Agenda 21. Konklusionen på UNGASS var alamerende: “selvom der er sket fremskridt på en række delområder, er klodens tilstand forværret siden 1992, og man er ikke kommet nærmere en løsning af de presserende globale udviklings- og fattigdomsproblemer”.
Ved Rio+5 mødet, der blev afholdt i New York, blev medlemslandene opfordret til senest i 2002 at udarbejde nationale strategier for bæredygtig udvikling.
Hovedkonklusionen fra UNGASS var: “at en bæredygtig udvikling kun kan realiseres gennem en videreførelse og styrkelse af indsatsen i alle lande, og at Agenda 21 fortsat er udgangspunktet for den nationale og internationale indsats for en bæredygtig udvikling”.
Der er nu to år til den næste særlige FN generalforsamling eller Rio+10 mødet.
Inden da skal Danmark også have udfærdiget en national Agenda 21.
Det officielle Agenda 21- arbejde i Danmark siden 1992
Siden 1994 har Miljø- og Energiministeriet ført en kampagne sammen med Kommunernes Landsforening og Amtstrådsforeningen om
lokal
Agenda 21 - henvendt til amter og kommuner. I efteråret 1997 pålagde Folketinget
regeringen at udarbejde et lovforslag, der skulle gøre det obligatorisk
for kommuner og amter at udarbejde lokale Agenda 21-redegørelser. Dette
blev fremsat men bortfaldt pga folketingsvalget i marts 1998.
Lovforslaget er dog netop blevet genfremsat og har været i 1. behandling. Arbejdet omkring lovforslaget er foretaget af et udvalg, der er nedsat til fornyelse af kommuneplanlægningen, og som også ser på hvordan regler om lokal Agenda 21-redegørelser kan udformes i planloven.
Brede og folkelige Agenda 21-dage
Som led i regeringens Agenda 21-indsats skal der afholdes Agenda 21-dage med deltagelse af relevante aktører fra myndighedssiden, erhvervslivet, forskningen, institutioner, NGO’er og andre interesserede. Det første møde blev afholdt i januar 1999, men et lignende møde i efteråret 1999 er blevet udsat.
I UNGASS-dokumentet understreges det: “at alle samfundssektorer bør inddrages i at skabe og virkeliggøre den nationale strategi for bæredygtig udvikling med sigte på:
1. At den nationale strategi bygger på bidrag og ansvarlighed fra alle interesserede parter, og at bl.a. kræfterne bag lokale Agenda 21-aktiviteter og andre lokale bæredygtighedsinitiativer opfordres til aktiv medvirken.
2. At strategien bygger på en integreret tilgang, hvor sociale, økonomiske og miljømæssige mål sammentænkes,...”.
I Regeringens ‘Natur- og Miljøpolitiske redegørelse 1999’ slås det fast, at det er regeringens opgave at tage initiativ til udformningen af en national strategi for bæredygtig udvikling, og at regeringen er indstillet på at stå i spidsen for et sådant initiativ.
Statsministeren i spidsen eller ej?
Hvem skal stå i spidsen for den danske nationale bæredygtighedsstrategi / nationale Agenda 21? Fra græsrodsside / NGO- niveau har man ytret at det burde være statsministeren. Da det jo netop er en overordnet national bæredygtighedsstrategi, der ikke kun skal tage udgangspunkt i miljøforhold, men også i de sociale og økonomiske forhold. Men måske er den sag afgjort, i hvert fald svarede statsminister Poul Nyrup Rasmussen for nylig på spørgsmål stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 10. november 1999. Bl.a. fik han følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 118: Vil statsministeren arbejde for, at det bliver obligatorisk for alle ministerier at udarbejde en strategi for bæredygtig udvikling, således at alle ministerier får ansvar for at kortlægge og begrænse sektorens ressource- og miljøbelastning?
Svar på pørgsmål nr. 118: Der henvises til svar på spørgsmål 111-114 vedrørende den samlede, nationale strategi for en bæredygtig udvikling.
Af de fire svar har vi valgt at bringe nr. 114 (red.):
Spørgsmål nr. 114: Vil statsministeren personligt sætte sig i spidsen for arbejdet med den nationale plan for bæredygtig udvikling? Hvordan vil arbejdet blive koordineret på regeringsplan.
Svar på spørgsmål 114: Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på, hvilken form den samlede strategi skal have og hvorledes udarbejdelsen under ledelse af miljø- og energiministeren konkret skal finde sted. Det er dog klart, at regeringen ville lægge op til en bred folkelig debat om strategien og inddrage brede grupper i diskussionen. Regeringen vil søge en bred opbakning til den samlede strategi bl.a. gennem en drøftelse i Folketinget.